Om gruppen

En strategisk partner for
ambitiøse virksomheder

Profil


Det, der gør Tange Gruppen til en stærk samarbejdspartner, er det menneskelige råstof, vi selv rummer.

Ligesom vi tror på, at den enkelte person er nøglen til bedre resultater og større udvikling hos vores kunder, ser vi nemlig selv vores individuelle konsulenter som vores vigtigste aktiv. Alle er de fagligt stærke, drevne og markante individer med forskellige kompetencer og personligheder.

Tilsammen har vi over 25 års erfaring inden for vores ydelsesområder.

Tilgang

01

Vi hjælper jer med at løse udfordringer og nå ambitiøse mål

Tange Gruppen har siden 2004 arbejdet med at sætte det enkelte menneske i centrum for vores kunders strategiske udvikling. Vi hjælper virksomheder, når ambitiøse mål skal realiseres eller svære udfordringer begrænser organisationens vækst.

Vi har et strategisk mindset, men arbejder altid effektivt og praksisnært med fokus på, hvordan løsninger kan skabe konkret fremdrift og værdi.

02

Vi sætter det enkelte individ i jeres organisation i centrum

Vi sætter altid den enkelte i centrum og går til enhver opgave med et fokus på, hvordan den enkelte medarbejder og leder kan spille sine kompetencer ind i helheden. Vi tror nemlig på, at vejen til bedre fungerende organisationer går gennem en udvikling af øget handlekraft hos de mennesker, der er organisationens vigtigste råstof.

Det betyder, at vi arbejder med både performance og trivsel for alle medarbejdere. Vi ved af erfaring, at medarbejdere, der trives, skaber bedre resultater for deres virksomheder.

03

Vi møder jer i øjenhøjde med jeres behov og praksis

Når vi betegner os selv som en god samarbejdspartner, handler det ikke kun om de løsninger, vi udvikler, men også om hvordan vi gør det. Vi møder altid vores kunder, hvor de er og i øjenhøjde. Gennem ærlighed og nærvær udfordrer og hjælper vi jer til at opdage nye muligheder, potentialer og energier, som vi sætter i spil, når vi løser opgaverne.

Vores ydelser bygger frem for alt på praksisnære og forståelige processer, der leder til langvarige og konstruktive samarbejder.

Nøglepersoner


Morten Tange

Bestyrelsesformand

Thomas Secher

CEO – Administrerende direktør

Gitte Astrup Melgaard

CCO – Kommerciel direktør

Ida Marie W. Vilbæk

Kommunikationsansvarlig

Anne H. Smedemark

Kommunikationsassistent

Jeanne Andersen

Direktionsassistent

Flemming Jensen

Projektkonsulent

Værdier

Fremdrift

Vi er ambitiøse og ønsker med vores processer at skabe konkret udvikling og nye resultater. Den forskel, vi gør, skal kunne mærkes også på operationelt plan i virksomheden. Vi vil i mål og sætter derfor planer, deadlines og målsætninger højt.

Ærlighed

Vi lægger vægt på gennemsigtighed og på, at vores kunder og samarbejdspartnere forstår, hvad, hvorfor og hvordan vi gør. Vi har en holdning og siger ærligt og oprigtigt, hvad vi mener, vil skabe de bedste resultater.

Nærvær

Vi går tæt på mennesker, processer og strukturer – det er sådan, vi løser udfordringer og spotter nye muligheder for udvikling. Det nærværende og autentiske forhold til det enkelte menneske og den konkrete opgave er grundstenen i vores etik.

Viden

Vi har erfaring med det, vi laver, og er altid på forkant med ny viden, nye strømninger og nye idéer. Vi løser opgaver ved at bygge bro mellem vores teoretiske viden og vores praktiske indsigt og stræber efter aktivt at dele vores viden til alles fordel.

Tilmeld dig og følg med

Nyhedsbrev

Tilmeld dig gruppens nyhedsbrev for at følge med i vores viden og aktiviteter.

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA